Assens, DK, 5610
HSE Koordinator
HSE-Koordinator til Scandinavian Tobacco Group i Assens
Vil du være med til at sikre et sikkert, sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø? Har du et godt kendskab til lovgivningen og lyst til at tage ansvar for både drift og udvikling? Så er du måske den HSE-Koordinator, vi søger til vores fabrik i Assens.
Bliv en del af en global virksomhed med stærke værdier og fokus på sikkerhed og bæredygtighed
Hos Scandinavian Tobacco Group producerer vi pibetobak til over 60 markeder. Vi er en vigtig del af koncernens Smoking Tobacco Division og befinder os i en spændende fase med store investeringer i teknologi og bæredygtighed. Derfor søger vi en dedikeret HSE-Koordinator, der vil spille en central rolle i at udvikle og drive vores lokale HSE-indsats – og samtidig bidrage til ESG-rapportering på koncernniveau.
Strategi og lovgivning
Som HSE-Koordinator bliver du ansvarlig for at sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og miljølovgivning, drive vores HSE-strategier og skabe engagement omkring sikkerhed og bæredygtighed; primært på fabrikken i Assens men også i samarbejde med de øvrige fabrikker i Danmark. Du bliver også nøgleperson i vores lokale bidrag til ESG-rapportering, hvor du indsamler, analyserer og rapporterer data til Scandinavian Tobacco Groups centrale team.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og miljøkrav samt interne standarder
- Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger, procedurer og beredskabsplaner
- Planlægge og gennemføre audits, sikkerhedsrunderinger og lovpligtige eftersyn
- Fungere som sparringspartner for ledelse og arbejdsmiljøorganisationen
- Drive og deltage i bæredygtighedsprojekter og grønne initiativer
- Indsamle og rapportere HSE-data til brug for lokal ledelse og koncernens ESG-rapportering
- Bidrage til udvikling og implementering af HSE- og ESG-strategier i samarbejde med internationale kolleger
Balancekunst
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse – fx inden for miljø, arbejdsmiljø, kemi, ingeniørfag eller lignende – og dokumenteret erfaring med HSE-arbejde i en produktionsvirksomhed. Du trives i et miljø med både drift og udvikling og formår at balancere struktur, myndighedskrav og menneskelig dialog.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid viden om arbejdsmiljø- og miljølovgivning og gerne kendskab ISO standarder
- Har erfaring med HSE-data og dokumentation – gerne også ESG-rapportering
- Kan kommunikere klart og konstruktivt på både dansk og engelsk
- Arbejder struktureret, analytisk og har øje for forbedringsmuligheder
- Trives i samarbejde på tværs af faggrupper og niveauer – fra produktion til ledelse
- Er engageret, imødekommende, smilende og vedholdende
- Har gyldigt kørekort og egen bil
Nøgleposition
Hos STG i Assens får du en central rolle i en virksomhed i udvikling. Du bliver en vigtig sparringspartner og får mulighed for at præge både dit eget job og virksomhedens bæredygtige fremtid. Du kommer til at refererer til fabrikschefen og kan finde faglig sparring og støtte fra den europæiske HSE ansvarlige.
Du kan se frem til:
- En alsidig hverdag med både drift og udviklingsprojekter
- Stillingen er nyoprettet med mulighed for faglig og personlig udvikling
- En konkurrencedygtig løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring og fleksible arbejdsforhold
- En uformel og professionel arbejdsplads med fokus på fællesskab og trivsel
Er du klar til at tage ansvar for sikkerhed, miljø og bæredygtighed?
Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt:
Jesper Skov, Fabrikschef
📞 +45 20 16 17 65