Loading...
Share this Job

Border, DK

Border Sales Development Manager - DNK/DEU

Har du flair for rådgivning og udvikling inden for salg? Og vil du have et selvstændigt job hos en international og markedsledende virksomhed inden for Fast-Moving Consumer Goods, hvor du bliver Scandinavian Tobacco Groups nøgleperson i grænsehandlen?

 

Jobbet
Som Border Sales Development Manager i Scandinavian Tobacco Group Denmark får du ansvar for dine egne butikker i distriktet, som er grænsehandlen. Fra din bopæl kan du nemt dække området, og du planlægger din egen arbejdsdag ud fra distriktets kunder, butiksdata og de opsatte målsætninger. Du kommer desuden til at sparre og samarbejde med dine kolleger i salgsteamet og vil i tæt samarbejde med distriktets mercer sikre rette salgstiltag og salgsopstillinger. Som Border Sales Development Manager skal du vedligeholde og pleje relationer til B2B kunderne i distriktet ligesom du har ansvaret for udstillinger og placeringerne hos kunderne. I rollen som Border Sales Development Manager vil dit arbejde primært foregå i butikkerne i distriktet, samtidig skal du kunne se dig selv indgå i dialoger med de enkelte indkøbskontorer.

 

Helt konkret skal du:

  • Etablere og udvikle personlige relationer til dine kunder
  • Udvikle og implementere handlingsplaner ud fra salgstal i distriktet samt skabe værdi for kunderne
  • Implementere space management på butiksniveau og sikre, at butikkerne opfatter Scandinavian Tobacco Group som en professionel og troværdig samarbejdspartner
  • Omsætte data til konkrete handlingsplaner og kunne formidle disse til den enkelte kunde og i tæt samarbejde træffe de rigtige beslutninger
     

Personen
Du vil naturligvis blive lært grundigt op i produkter og salgsteknikker, det er dog vigtigt, at vi bygger på en god base, og at du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Du har flere års erfaring som salgskonsulent eller lignende i dagligevarerbranchen eller indenfor FMCG og har gerne tidligere arbejdet med grænsehandlen
  • Har et stort drive og er handlekraftig
  • Du trives i et ambitiøst miljø og tør give modspil og udfordre status quo
  • Du har gode dansk og tysk kundskaber (skrift og tale)
  • Du har erfaring med at arbejde med data på butiksniveau og har arbejdet med CRM systemer
  • Kendskab til Power-BI og Salesforce.com er en fordel
     

Som person er du målbevidst og resultatorienteret. Med dit flair for salg og dine gode kommunikationsevner er du i stand til at drive salgsprocessen fremad, og du er altid imødekommende og tillidsvækkende i din kontakt med kunderne

 

Dine muligheder
Du bliver en del af en driftig og spændende virksomhed, hvor du vil blive udfordret og komme til at bruge dine stærke salgs- og kommunikationsevner. Samtidig er du med til at drive din egen udvikling, mens du skaber resultater på salgsfronten. Scandinavian Tobacco Group kan tilbyde en god lønpakke, pension, firmabil, telefon mv., for ikke at nævne alle de gode kollegaer, der står klar til at tage i mod dig.

 

Ansøgning
Scandinavian Tobacco Group samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Janne Nissen på telefon 24948800 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke her.